Om Tonicvand?

I Peru lavede man man malariamedicin, som var baseret på kinin, der blev udvundet af kinabark.I 1638 blev konen (Grevinden af Cinchon) til en Spansk “conquistador” syg af malaria og bad de lokale om hjælp. De gav hende “medicin” lavet af kinabark (fra Quinquina- træet) og hun overkom sygdommen. Til ære for hende, omdøbte de navnet på træet til Cinchona. De slog også Incaerne ihjel, stjal deres guld og koloniserede deres land, men det er en anden historie.

Omkring år 1825 fandt engelske soldater i Indien på at blande denne medicin, som var meget bitter, med sodavand, sukker og gin og på den måde blev Gin og Tonic drinken opfundet. Blandingen blev lavet, fordi medicinen alene var så bitter, at den var svær at drikke. Snart efter begyndte man, at lave kininmedicinen blandet med sød vand. Tonicvand med brus blev introduceret i slutningen af de 19. århundrede.

I moderne tonicvand er indholdet af kinin meget lavere og mængden er reguleret ved lov. Kinin bruges stadig nogle steder mod fx kramper.

I mange Tonicvand bruges glykosesirup til at forsøde med, som mange bartendere med forstand på gin og tonic, tager afstand fra. Flere laver deres egen tonic og ellers bruges tonic uden tilsætningsstoffer som fx Q Tonic eller Fever-Tree Tonic. De indeholder også meget færre kalorier, for dem der har interesse i det.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *